2 UNIKKE KVALITETSHJEM
VED FLENSBORG FJORD – MIDT I BY OG NATUR
Kollund har en sjældent attraktiv beliggenhed, placeret ved Flensborg Fjord og naturens rekreative muligheder. Kollund Skov og strand er nogle af de smukke naturområder, der ligger blot få minutters gang fra området. Mod syd findes Flensborg Centrum med sin hurtige urbane puls og sit væld af butikker, spisesteder og et blomstrende kulturliv
Boligerne tilbyder derfor et rigt og varieret boligliv med mulighed for både aktivitet og rekreation lige uden for hoveddøren.

BOLIGERNE
Bliv forført af dette arkitekttegnede dobbelthus
Er I på udkig efter en arkitekttegnet og indflytningsklar perle, hvor intet er overladt til tilfældighederne?
Sætter I pris på funktionalitet, luksus og ikke mindst en fuldstændig vidunderlig udsigt over Flensborg Fjord?
Så bør I gøre jer selv den tjeneste at tage et nærmere kig på dette spændende byggeprojekt med indflytning forår/sommer 2020.
Dobbelthusets to villaer bygges i to plan, og der er tænkt over hver eneste lille detalje samt at gøre alt så vedligeholdelsesfrit, som muligt. Ejendommen udføres i moderne arkitektur og får et meget attraktivt look, ude såvel som inde. Den opføres med hvide facader og store vinduespartier, og boligen beriges derfor med et fantastisk lysindfald.
De mobile skodder, der udover at skærme af for solen, giver ejendommen et skiftende, ydre udtryk. Det integrerede vognly med direkte adgang til boligen er ikke bare funktionelt, men bidrager desuden til den meget luksuriøse stemning, som overordnet kendetegner projektet. Indkørslen til de to villaer adskiller de private haver, som foruden to skønne terrasser, også kan byde på smuk, grønt græs under fødderne.
Indretningen af huset byder på en stor kombineret stue og køkken-alrum i stueplan, og det må i særdeleshed siges at være boligens hjerterum. Her kan I være sammen hele familien og stadig bibeholde følelsen af fællesskab, selvom I måske har gang i vidt forskellige aktiviteter. På etagen er der også et rummeligt soveværelse med adgang til et dejligt badeværelse med stor bruseniche, og det vil derfor egne sig perfekt som master bedroom.
Der er endvidere et mindre gæstetoilet og en entré, som også kan fungere som bryggers takket være den gode skabsplads. 1. salen indrettes med to store rum, der begge kan nyde den smukke udsigt over fjorden. Den lyse stue med udgang til en sydvendt altan kunne være en oplagt opholdsstue, men det er selvfølgelig helt op til jer.
Projektet opføres på den sidste ledige grund på vandsiden i Kollund med under 300 meter til kysten. Her kan I gå en tur ved stranden eller prøve kræfter med en af de mange vandsportsaktiviteter, I kan finde ved Molen.
Gendarmstien løber forbi ejendommen, og turen herfra gennem skoven til grænseovergangen i Skomagerhus byder på helt unikke og naturskønne omgivelser.
BÆREDYGTIG ENERGI ÅRET RUNDT

Spar op til kr.15.000,- om året på din energiregning. Din bolig leveres med et moderne fuldt integreret hybridsolcelleanlæg.
Dit nye hybridanlæg oplagrer strømmen, så du kan benytte din egen solstrøm om natten, når der er mørkt. Sammen med en
effektiv varmepumpe, der leverer varme og varmt vand til huset opnås så store energibesparelser, at du i det store og hele vil
være selvforsynende med den energi du selv producerer. Du skåner miljøet med op til 5 ton CO2. For at understrege den gode kvalitet, tilbydes 10 års garanti mod fabrikationsfejl. Både varmepumpe og solceller er fuldt integrerede i arkitekturen.
LOKALITET
KONTAKT
ARKITEKT
Kenneth Juhl
Ringridervej 6 2. sal
6400 Sønderborg
Denmark